AKTUELT, NYHEDER, SYNSPUNKTER
OG ANALYSER

Danske Vækstaktier er ikke kun First North København

1. december 2021


Danske Vækstvirksomheder kan være børsnoteret andre steder end First North København. Men ofte er det First North Copenhagen, der får meget fokus i medier, når der tales om vækstaktier. Vi ønsker, at fokus skal udvides til alle noterede danske vækstvirksomheder. Vi inkluderer derfor alle danske selskaber noteret på First North i København og Stockholm, danske virksomheder på Spotlight Market og vi har udvalgt en række small cap aktier fra Nasdaq Main Market, som vi også mener er vækstvirksomheder (Aquaporin, Green Hydrogen Systems, Trifork Holding AG, HusCompagniet og GreenMobility).


Disse første fire selskaber er valgt ud fordi Nasdaq i en analyse "Fra Startup til Scaleup - Status på kapitalmarkedet for danske iværksættere og vækstvirksomheder, 2021H1" netop medtager disse fire notereringer fra 2020 og 2021 som vækstaktier.


Vi har ikke medtaget Boozt, selv om de ud over notering i Sverige også er noteret på Nasdaq Main Market København og har en dansk CEO. Boozt er en Svensk virksomhed. Green Mobilty er med fordi de startede på First North.


Samlet giver det 73 danske noterede vækstvirksomheder, hvoraf de 26 er noteret i 2021.


Vi kunne også inkludere danske noterede vækstvirksomheder som Unity, der med en værdi på 273 mia. kroner er noteret på New York Stock Exchange, Trustpilot som med en værdi på 10,6 mia. kroner er noteret i London. De helt store børsnoteringer af vækstvirksomheder sker desværre ikke i Danmark, og selv 10 mindre danske vækstvirksomheder er blevet noteret i Sverige.


Sådan ser de danske børsnoterede virksomheder ud, når vi sætter dem sammen grafisk, med kursudvikling og marketcap som størrelse på cirklen.

"FBV arbejder for, at samtlige aktører i økosystemet omkring børsnotering af vækstvirksomheder støtter op om de nye noteringer. Ved at arbejde for at komme de negative myter til livs, holde et højt kommunikationsniveau og belyse alle de gode cases vil vi medvirke til at gøre børsnotering til et attraktivt og aktivt tilvalg for flere gode danske børskandidater"