Hvorfor har knap 2 millioner personer i både Norge og Finland oprettet en aktiesparekonto på kort tid, når kun 300.000 danskere har oprettet en aktiesparekonto?

10. maj 2023

I Finansloven for 2023, som blev præsenteret for nyligt uge, er der vedtaget mulighed for højere indbetaling på aktiesparekonto som i 2026 kommer op på kr. 135.000. I 2023 er loftet kr. 106.600.

Det er selvfølgelig positivt, at loftet hæves en smule, men det er lidt til grin for danske aktiesparere og børsnoterede virksomheder, at vi har så lav en grænse og beskatning på aktiesparekontoen, som ikke fremmer aktiekulturen i Danmark. At loftet hæves til 135.000 vil betyde en skattebesparelse på kr. 198 ved et afkast på 7%. Man kunne næsten tro, at politikerne ikke ønsker at styrke en dansk aktiekultur.

I Sverige og Norge er der ingen loft over indbetalinger, og i Finland er loftet DKK 375.000. Af den grund og fordi Danmark som det eneste land lagerbeskatter aktiesparekontoen, har kun 300.000 danskere en aktiesparekonto, siden den blev indført i 2019. Til sammenligning har 3,5 millioner en aktiesparekonto i Sverige og 1,9 millioner i Norge. I Finland tog det kun tre år at nå 1,8 millioner aktiesparekonti.

Så det store spørgsmål som politikerne bør stille er:

Det er fordi skatten i Norge og Finland først skal betales når man hæver kontanter fra aktiesparekontoen og fordi der ikke er et lavt loft for indbetalinger som i Danmark.

Ordningerne i Finland og Norge er ukomplicerede og gevinster kan geninvesteres fremfor at der årligt skal betales lagerskat som i Danmark. Når der geninvesteres bliver staten ”medinvestorer” og på længere sigt vil gevinsten for både aktiespareren og staten blive større.

Aktiesparekontoen kan også blive en succes i Danmark, men der er behov for to væsentlige ændringer:

1. Aktiesparekontoen skal være et lukket system, hvor du som privatinvestor kan købe og sælge aktier i flere år uden at betale skat. Det lave loft for indbetaling på aktiesparekontoen i Danmark og årsagen til, at finansloven kun hæver loftet ganske lidt, skyldes, at man ikke vil give en for stor skattebesparelse. Men det er bevist (i Norge og Finland), at det ikke er nødvendigt med en lavere skattesats, når der først er beskatning ved hævning fra kontoen. Løsningen er simpel: fjern lagerbeskatningen på aktiesparekonti og hav gerne den samme skat, som de fleste danskere betaler, uden at bruge en aktiesparekonto, nemlig 27%, men først med hævning.
2. Loftet skal være langt højere, så aktiespareren kan indbetale løbende over flere år. Oprindeligt var det daværende erhvervsminister Brian Mikkelsens ønske, at loftet skulle være 500.000 kr. Men politisk uvilje blev loftet i første omgang kun 50.000 kr., som så gradvist er steget. Men vi kan ikke vente 25 år på, at loftet kommer langt nok op til, at mange flere danskere løbende indbetaler til deres aktiesparekonto, og mange har måske allerede nået loftet med få års indskud. Løsningen er simpel: hæv loftet til 375.000 kr., ligesom i Finland. Eller vær ambitiøs og fjern loftet som i Sverige og Norge.

En aktiesparekonto i en forbedret version vil skabe en mere folkelig aktiekultur og få flere danskere til at blive aktionærer derved få andel i værditilvæksten. Samtidigt giver et øget kapital til de virksomheder som rejser kapital på børsmarkedet. Det er vigtigt for Danmark fordi selskaber i vækst skal være med til at skabe velfærd og beskæftigelse for fremtidige generationer. Og her har de danske børsnoteringer fra 2018 til 2022 kun fået DKK 9,9 mia. (3,7%) af de DKK 238,5 mia. der er rejst i 514 nordiske børsnoteringer (hvoraf de 50 var i Danmark).

Politikere, økonomiske vismænd og tænketanke må ikke undervurdere aktiesparekontoens potentiale for Danmark 

De økonomiske vismænd har foreslået at fjerne aktiesparekontoen, tænketanken Cepos er enig og vil i stedet sænke de høje satser for aktieindkomstskatten da og mener at aktiesparekontoen blot er en lappeløsning. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd synes også, at man bør nedlægge aktiesparekontoen, da det var meningen, at den skulle skabe en aktiekultur og hjælpe iværksættere og det mener de ikke er sket.

Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV) er helt uenige i, at aktiesparekontoen skal nedlægges. Vi ønsker en bedre dansk aktiesparekonto, som kan medvirke til at styrke den danske aktiekultur og få flere danskere til at blive aktionærer. Aktiesparekontoen er også nødvendig, hvis vi i Danmark ikke på sigt skal lægge det danske børsmarked i graven. Der i 2023 er langt flere virksomheder som afnoteres end børsnoteres og der er langt færre større danske børsnoterede virksomheder i dag end for 25 år siden.

Til de danske politikere så ser vi frem til at det en dag går det op for et flertal, at aktieskat ikke kun handler om beskatning af aktionærer, men i lige så høj grad handler om at sikre kapital til vækst, fremtidig beskæftigelse og velfærd ved at skabe et samfund, hvor mange har lyst og mulighed for at blive aktionærer og bidrage til, at der skabes værdi for samfundet som helhed og den enkelte aktionær?

Dette er gået op for de svenske politikere for mange år siden, og de har investeret milliarder i skattebesparelser til private aktieinvestorer, hvilket er en stor årsag til, at 278 virksomheder fra 2018 til 2022 blev børsnoteret i Sverige, næsten fem gange så mange som i Danmark i samme periode. Det er med til at store succesfulde svenske virksomheder forankres i Sverige og ikke som i Danmark hvor 7 ud af 11 unicorns har forladt Danmark.

Fakta og kilder:

Hvad er besparelsen i skat ved det øget loft til 135.000 ved7% afkast?

Svaret er kr. 7% * (135.000-106.600) * (27%-17%) = kr 198 iskattebesparelse.

Finansloven 2023

https://fm.dk/media/27034/aftale-om-finansloven-for-2023.pdf 

Økonomiske vismænd:

https://borsen.dk/nyheder/politik/vismaend-vil-beskatte-dine-aktier-for-du-saelger-dem

Cepos:

https://www.euroinvestor.dk/nyheder/borgerlig-taenketank-om-lokkes-aktieskatforslag-det-vil-gore-danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

https://www.euroinvestor.dk/nyheder/rod-taenketank-kritiserer-aktieskatforslag-det-bliver-en-pil-ned-herfra 

Analyse af aktiesparekontoen:

https://finansdanmark.dk/nyheder/2023/april/aktiesparekontoen-er-populaer-blandt-nye-investorer-men-begraenses-af-lavt-indskudsloft/

Fakta om Norge, Sverige og Finland: ”Er vi ved at lægge det danske børsmarked i graven?”

https://fbv.nu/fbv-analyserapport-januar-2023

FBV ønsker at vækstbørser i Danmark er et attraktivt sted for vækstvirksomheder at rejse kapital og et attraktivt sted at investere. Økosystemet omkring børsnoteringer af vækstvirksomheder i Danmark er afgørende for at skabe en robust og markedsrettet vækstbørs. FBV arbejder for en øget professionalisering af selskabernes børsdrevne vækstrejse og for at øge investorernes tillid til markedspladsen. Det vil vi gøre ved at arbejde for en højere standard i hele økosystemet - både pre- og post-IPO, for advisors og de øvrige aktører.