Danske iværksættere betaler
55% i aktieskat, hvis de
børsnoterer deres virksomhed
og derefter ejer under ti procent

28. december 2023, af Thomas Black-Petersen og Katrine Hoff

Regeringen bør motivere danske virksomhedsejere til at børsnotere deres virksomhed gennem skatteincitamenter

Danske iværksættere betaler 55 pct. i aktieskat, hvis de børsnoterer deres virksomhed og derefter ejer under 10 pct. Skatten opstår, fordi iværksætterne oftest ejer aktierne igennem et holdingselskab, der først skal betale 22 pct. i aktieskat efter lagerprincippet og derefter 42 pct. i udbytteskat. Skal det virkeligt være sådan, at iværksættere, som tager en stor risiko, og som skaber arbejdspladser, skal beskattes som aktiespekulanter? Vi ser tydeligt, at iværksætterne siger nej tak og flytter virksomhederne fra Danmark i stedet for at blive og notere virksomheden her.

Kort før jul kom regeringens skattepakke for personbeskatning på plads, og der kommer både skattelettelser og en toptopskat. Men hvad med “skatten fra helvede” (lagerbeskatning) og den tårnhøje danske aktieskat? En løsning for iværksættere på lagerbeskatningsproblemet forventes at være med i regeringens stærkt forsinkede iværksætterstrategi. Men vi er bekymrede for, at løsningen i form af en udskydelse i 3-5 år er for uambitiøs og ikke styrker det danske børsmarked eller bidrager til, at flere succesfulde virksomheder forankrer sig i Danmark.

Fordi EU halter gevaldigt bagud i forhold til Asien og USA, når det kommer til at få succesfulde nye virksomheder til at vokse sig store, ønsker EU-Kommissionen flere børsnoteringer af mindre virksomheder i Europa. Dette ønske har regeringen i Danmark også. Fra EU's side foreslår en arbejdsgruppe, at EU-landene motiverer børsnoteringer blandt andet via forenkling af regler og skatteincitamenter til børsnoterede smv'er.

Motivationen

Men i Danmark gør vi det modsatte og pålægger ekstrabeskatning på 22 pct. til de ejere, der børsnoterer deres mindre virksomhed – og det sker efter lagerprincippet med store likviditetsmæssige konsekvenser, da man risikerer at betale skat af penge man ikke har tjent. Dertil er den danske version af aktiesparekontoen utilstrækkelig til at aktivere private investorer sammenlignet med lande som Norge, Sverige og Finland. Vi motiverer derfor virksomhedsejerne til at forblive unoteret, og vi følger ikke anbefalinger fra EU.

På grund af den høje danske aktieavancebeskatning fravælger virksomhedsejerne af langt de fleste succesfulde danske virksomheder i dag en børsnotering. Virksomhederne ender ofte med at blive solgt eller forlade Danmark, før de bliver til store danske arbejdspladser. Også investorerne er tilbageholdende, men de er nødvendige, hvis vi skal have et dansk børsmarked for smv'er. Resultatet er, at der i dag blot er noteret 124 virksomheder på hovedbørsen i København, og der er flere afnoteringer på vej. Der var 200 virksomheder på hovedbørsen for 25 år siden. I Sverige var tallet også 200 for 25 år siden. I dag er der 363 virksomheder på hovedbørsen i Stockholm, og vækstbørserne i Sverige har leveret mange af disse virksomheder.

For at motivere flere virksomheder til at blive børsnoteret har man i Italien indført regler således, at staten via en skattekreditordning dækker 50 pct. af konsulentomkostninger i forbindelse med en børsnotering. I Tyskland er der i 2023 indført skattelempelser for investering i aktier og for medarbejderaktionærer. I Finland har man i 2020 indført en aktiesparekonto med udskudt skat og et loft på 375.000 kr. for indbetalinger, hvilket på kort tid har fået næsten to millioner til at oprette en aktiesparekonto.

Vi ønsker fra regeringen, at vi motiverer danske virksomhedsejere til at børsnotere deres virksomhed, og at vi følger anbefalinger fra EU om at indføre skatteincitamenter: Vi skal helt fjerne de 22 pct. ekstrabeskatning, som opstår, når en aktie er børsnoteret, således at virksomhedsejerne kun skal betale 42 pct. i aktieskat på deres egen virksomhed. Vi kan starte med at gøre det for dem, som har ejet en aktie i mere end seks år, eller for aktier noteret på de multilaterale handelsfaciliteter (f.eks. Nasdaq First North), da værdien af dette marked kun udgør 1 promille af det samlede danske børsmarked.

Vi skal stoppe med at bede dem, der bygger vækstvirksomhederne, om at risikere at skulle betale skat af penge, de ikke har tjent. Det gælder både for medarbejderaktier og iværksættere selv, og vi skal motivere flere danskere til at investere i aktier. Derfor skal lagerbeskatning på aktiesparekonti fjernes, og loftet hæves til mindst 375.000 kr., og aktieavancebeskatning skal sænkes ved at finde en anden løsning på hovedaktionærproblemet end parallelitet.

Teksten er også bragt som en kronik i Dagbladet Børsen den 28. december. Link til online version her

FBV ønsker at vækstbørser i Danmark er et attraktivt sted for vækstvirksomheder at rejse kapital og et attraktivt sted at investere. Økosystemet omkring børsnoteringer af vækstvirksomheder i Danmark er afgørende for at skabe en robust og markedsrettet vækstbørs. FBV arbejder for en øget professionalisering af selskabernes børsdrevne vækstrejse og for at øge investorernes tillid til markedspladsen. Det vil vi gøre ved at arbejde for en højere standard i hele økosystemet - både pre- og post-IPO, for advisors og de øvrige aktører.