Regeringens lovforslag hjælper ikke de iværksættere, som blev ramt af »skatten fra helvede«

2. december 2024

Hvis regeringen ønsker et iværksætterland i verdensklasse så genindfør iværksætteraktier og returner den for meget betalte skat til de iværksættere, som børsnoterede deres virksomhed og blev ramt af ”skatten fra helvede”

Danmark har den højeste aktieskat i Europa. Vi er stadig det eneste land som lagerbeskatter aktieavancer og derved det eneste land i verden som lagerbeskatter iværksættere. Det har givet millionskatteregninger af penge som ikke er tjent og sandsynligvis aldrig tjenes. Men regeringen vil her i 11. time ikke tilpasse lovforslaget så man hjælper dem, som blev ramt.

Dele af iværksætterpakken behandles i denne uge i Folketinget. Et af de alvorlige problemer, som er forsøgt løst med iværksætterpakken, er et opgør med lagerbeskatningen på ekstra 22% for de iværksættere, som børsnoterer deres virksomhed og ejer under 10% (porteføljeaktier). En skat som blev døbt ”Skatten fra helvede” og har givet en række iværksættere store skatteregninger af penge, de ikke har tjent og i nogle tilfælde ikke har haft mulighed for at betale. Skatten blev beregnet på et tidspunkt, hvor aktiekurserne var høje og derefter faldt. I flere tilfælde har iværksætterne haft en bindingsperiode, så de ikke har kunne sælge aktier for at betale skatten.

Disse iværksættere har efterfølgende været tvunget til at sælge meget store andele af deres aktier til en lav kurs for at betale skatten, som ofte har været mange hundrede procent skat af deres gevinst, som kun fandtes på papiret. For andre har der slet ikke været en gevinst, eller skatten var langt højere end værdien af deres aktier. Disse iværksættere føler, at deres ejerandele er blevet eksproprieret af Skat og har i den grad fortrudt, at de valgte at børsnotere deres virksomhed. Noget som ellers kan være med til at forankre succesfulde virksomheder i Danmark. De ramte iværksættere har betalt mere i skat end de har tjent og føler sig efterladt i et økonomisk morads i noget, som har været rigtig dårlig lovgivning.

Den politiske aftale om iværksætterpakken og lovforslaget er desværre ikke et fuldt opgør med ”skatten fra helvede”

For lovforslaget, som har været i høring, gælder kun for børsnoteringer fra 2025 og kun i form af mulighed for syv års realisationsbeskatning. Denne realisationsbeskatning skal vælges i første år efter noteringen og der er stadig ekstra 22% skat for iværksætterne.

Dertil indbefatter den politiske aftale ikke dem, som allerede er ramt af denne lagerskattefælde og enten har betalt eller skylder millioner i skat, uden at have en gevinst eller likviditet til at betale. For allerede indbetalt skat udbetales ikke, hvis der efterfølgende opstår et tab.Tab kan kun i begrænset omfang modregnes og kun i fremtidige gevinster på børsmarkedet. Iværksætterpakken kunne ellers snildt implementeres, så den vil fungere syv år tilbage og derved også for børsnoteringer siden 2019. Derfor står en række iværksættere, i de 11 selskaber det drejer sig om, med en lang næse og et tabsfradrag i millionklassen, de sandsynligvis aldrig kommer til at kunne benytte, og for nogle en skatteregning de aldrig kan betale.

Der er intet til hinder for, at lovændringen kan gennemføres med tilbagevirkende kraft

Vi opfordrer Skatteminister Rasmus Stoklund til at forhøre sig blandt aftaleparterne om iværksætterpakken, hvorvidt der blandt disse er nogle, som vil være modstandere af, at reglerne indføres med tilbagevirkende kraft for at redde den lille gruppe iværksættere fra en skatteregning, som de ikke kunne have forudset. F.eks. ved at der laves en overgangsordning for dem som ejede aktierne inden børsnoteringen.

Dette forventes ifølge Skatteministeriet at koste maximalt 100 mio. kroner at lave en overgangsordning. Et lavt beløb set i forhold til de 56 mia. kroner i aktieskat der blev betalt af danskerne i 2023. Finansieringen af denne omkostning kan findes ved at udskyde den planlagte forhøjelse af progressionsgrænsen for den høje aktieskat fra 2025 til 2026, hvilket giver et merprovenue på 170 mio. kr. i 2025 i stedet for en skattelettelse på maksimalt 2.970 kr. i et år for en investor. Dette støttes af erhvervsorganisationer som f.eks. Dansk Erhverv, Dansk Industri og Aktive Ejere.

Vi er dog kede af, at man taler om hvad det ”koster” at tilbagebetale ”skatten fra helvede” til iværksætterne. Det kunne jo også finansieres med den skat, som nok ingen politikere synes burde være opkrævet og som iværksætterne har til gode, i form af et fradrag de aldrig kan benytte.

Vi beder også forligspartierne bag iværksætteraftalen om at bemærke den enestående opbakning, som hele iværksættermiljøet i disse dage giver til de få kolleger, der kæmper for at få hjælp. Ingen kan forstå, hvorfor en meget lille gruppe iværksættere skal stilles ringere end Arbejdernes Landsbank, som i 2017 blev hjulpet med en skatteregning 10 år tilbage i tid. Et enigt start-up miljø synes, at Folketinget i den grad skylder at vise, at deres ofte højtbesungne støtte til iværksættere også kan gøres konkret.

Behov for iværksætteraktier til iværksættere som børsnoterer deres virksomhed

Selv med ændringer i iværksætterpakken så vil iværksættere også i fremtiden beskattes som porteføljeaktionærer. Det har aldrig med porteføljeaktier været tiltænkt at iværksættere og stifterne, som børsnoterer deres virksomhed, skulle beskattes med en nettobeskatning på 55% efter selskabsskat. Det skal de, fordi der både er aktieskat (22%) for dem der ejer under 10% og derefter udbytteskat (42%). Dette var tiltænkt investorer med mange forskellige porteføljeaktier og stor risikospredning. En iværksætterbeskatning på 55% er nok den højeste i verden og står i stor kontrast til, at før 1991 var aktieavancer skattefri ved ejerskab på over tre år.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på loven fra 2011 om Iværksætteraktier, som både vil løse problemet med ”skatten fra helvede” og skabe symmetri i beskatning af iværksætterne, uanset om de vælger en børsnotering eller forbliver unoteret.

Loven, der blev vedtaget på baggrund af en massiv kritik af den såkaldte ”iværksætterskat”, indebar, at aktiegevinster efter mindst 3 år ejerskab var skattefrie for investorselskabet og iværksætteren derfor kunne nøjes med 42% i udbytteskat.

Iværksætteraktier skulle i loven opfylde en række betingelser, som iværksætterselskabets advokat eller godkendte revisor skulle påse, var opfyldt: Bl.a. at der var under 250 ansatte og en årlig omsætning maksimalt 373 mio. kroner. Iværksætteraktierne måtte ikke tegnes til underkurs i forhold til markedskursen og ikke være børsnoteret. Loven blev aldrig sat i kraft og blev ophævet året efter fordi det kunne blive administrativt tungt for Skattestyrelsen. Hvis iværksætteraktier indføres, vil det kun være relevant for dem som ejer under 10% af aktierne i en noteret virksomhed via et selskab og ejede aktierne da virksomheden var lille og unoteret.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert, BDO

Thomas Black-Petersen, adm. Direktør, Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder

Jacob Ravn, Skattepolitisk chef, Dansk Erhverv

Teksten er også bragt som en kronik i Berlingske 2. december 2024. Link til online version her

FBV ønsker at vækstbørser i Danmark er et attraktivt sted for vækstvirksomheder at rejse kapital og et attraktivt sted at investere. Økosystemet omkring børsnoteringer af vækstvirksomheder i Danmark er afgørende for at skabe en robust og markedsrettet vækstbørs. FBV arbejder for en øget professionalisering af selskabernes børsdrevne vækstrejse og for at øge investorernes tillid til markedspladsen. Det vil vi gøre ved at arbejde for en højere standard i hele økosystemet - både pre- og post-IPO, for advisors og de øvrige aktører.