FBV i møde med erhvervsminister Morten Bødskov om lagerbeskatning, medarbejderaktier og børsmarkedet

22. august 2024

FBV har været til møde med erhvervsminister Morten Bødskov (S), her havde FBV særligt fokus på iværksætterpakken, skattemæssige problemstillinger ved valg af børsnotering og brug af medarbejderaktier samt status for det danske børsmarked mere generelt. Vi havde inviteret CFO fra Penneo, Casper Christiansen med, til at fortælle sin historie og syn på, hvorfor lovgivningen er med til at presse de succesfulde vækstvirksomheder ud af Danmark.

Vi er glade for at regeringen både har sikret et langt større beløb til iværksætterpakken og er nået til enighed om den længe ventede iværksætterreform.

Vi er også glade for at fire punkter har direkte betydning for at forbedre det danske børsmarked.

1. Syv år med realisationsbeskatning af selskabers nynoterede portefølje-aktier
2. Forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr
3. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000 kr
4. Igangsætte initiativer, så ATP kan øge fokus yderligere på investeringer i iværksættervirksomheder

Vores interesseområde er primært den påvirkning iværksætterpakken har, for det nuværende børsmarked og antallet af fremtidige danske børsnoteringer. Derfor er vi glade for, at de fire ministre ved præsentation af regeringens iværksætterudspil op mod ti gange sagde, at der skal være flere danske virksomheder som børsnoteres, hvilket ikke blev nævnt i selve udspillet eller i de mere 100 siders høringsmaterialer som er sendt ud.

Med børsnoterede virksomheder fjernes diskussionen om værdiansættelse, der bliver et sundt markedspres, en bedre governance, disciplin og transparens. Samtidigt styrkes virksomhedens forankring i Danmark.

Ingen danske børsnoteringer i 2024 og negativ vækst i antal børsnoterede virksomheder

I 2021 var der med 25 et rekordhøjt antal børsnoteringer i Danmark. Men kun en enkelt børsnotering i både 2022 og 2023. I 2024 har der været 0 danske børsnoteringer. I Sverige var samme år 122 børsnoteringer og 55 i Norge.

Fordi iværksætterpakken indeholder en mulighed for at realisationsbeskatning i 7 år efter en børsnotering gældende fra 2025, så forventer vi ingen børsnoteringer i Danmark i 2024 og antallet af danske virksomheder, som planlægger en børsnotering, er begrænset.

I Sverige har der ind til nu været otte børsnoteringer i 2024 og der er flere på vej.

I 2018 til 2022 blev der rejst 270 mia. DKK til nordiske børsnoteringer. Heraf blot 10 mia. i Danmark.

I 2023 var der 13 danske afnoteringer fra børsen og i 2024 er der frem til nu gennemført eller planlagt 8 afnoteringer. I alt 21 og det efterlader blot 159 virksomheder som børsnoteret i Danmark. Der er over 1000 børsnoterede virksomheder i Sverige og cirka 350 i Norge.

I 2007 var der 227 virksomheder børsnoteret i Danmark. Heraf 204 på hovedmarkedet. I dag er der 120 virksomheder på hovedmarkedet.

Langt de fleste danske unicorn virksomheder har forladt Danmark og der er ikke skabt mere end en ny virksomhed de sidste 30 år, som har skabt over 1000 danske arbejdspladser.

Vi ønsker at bremse det store fald i antallet af børsnoterede virksomheder og sikre et dansk børsmarked, hvor flere succesfulde danske virksomheder forankres og bliver store arbejdspladser i Danmark.

Derfor ønsker FBV initiativer og lovændringer, som sikrer et dansk børsmarked. Vi skal:

• motivere danske virksomheder til at vælge en børsnotering frem for en exit til en udenlandsk virksomhed
• aktivere danskerne til at investere i aktier som supplement til pensionsordninger, der først kan bruges i en meget sen alder og investering i egen bolig hvor selv store millionavancer er skattefrie.
• etablere et børsmarkedspanel, som kan komme med anbefalinger til regeringen

Ekstra-skat er ikke motiverende og gør markedet mere ineffektivt 

I Danmark er en ekstra-skat ved valg af notering på relativt 31%, for dem, der ejer mindre end 10%. Porteføljeaktier fungerer ikke til stifterne selv, da stifterne ofte ikke ejer andre aktier og ender med en nettobeskatning på 55%

Danske virksomheder startes i dag ofte af flere personer i et team af stiftere, som opretter personlige holdingselskaber (investorselskaber). Hvis virksomheden undervejs rejser ekstern kapital fra fx business angels og venturefonde betyder det ofte, at nogle stiftere kommer under 10% ejerskab.

I den danske skattelov vil de så have porteføjleaktier hvor avancer beskattes med 22%, hvis virksomheden er børsnoteret. Hvorimod dem som ejer mindst 10% eller er ejer af et unoteret selskab betaler 0% i skat. Dertil kommer udbytteskatten på 42% som giver en nettoskat på 55% af de iværksættere. Det vil derfor fortsat være en barriere for at flere succesfulde danske virksomheder børsnoteres, da skatten er relativt 31% højere end ved at forblive unoteret.

55% er nok den højeste beskatning af iværksættere i verden. Iværksættere som tager stor risiko, skaber virksomheder, arbejdspladser og skattegrundlag. Det er i skarp kontrast til, at aktieavancer før 1991 var skattefrit såfremt der var over tre års ejerskab.

Derfor gjorde FBV opmærksom på følgende lov fra 2011, som både vil løse problemet med ”skatten fra helvede” og skabe symmetri i beskatning af stifterne, uanset om de vælger en børsnotering eller forbliver unoteret (LOV nr 624 af 14/06/2011) om at indføre såkaldte iværksætteraktier, som aktionæren (investorselskabet) har tegnet i et andet selskab.

Der skal ryddes op hos dem som har betalt over 100% skat

Regeringen bør rydde op således, at dem som er endt med en skatteregninger de seneste 10 år på over 100% bliver håndteret.

Det gælder primært lagerbeskatningen af porteføljeaktier, hvor fx Niels Buus har en skattegæld på over 20 mio. af tidligere urealiserede aktieavancer som forsvandt igen, da kursen faldt, men også iværksættere som Jakob Neua Nørgaard, Peter Holten Muhlmann, Eske Gunge og cirka 30 andre som er blevet ramt af ”skatten fra helvede” og har betalt skat af penge de ikke har tjent, og i dag blot har et fradrag i fremtidige avancer, som de nok aldrig kan benytte.

Også medarbejderaktionærer som uforvaret er havnet med meget store skatteregninger af penge de ikke har tjent. F.eks. Nico Blier-Silvestri som ingen gevinst har haft og både har måttet optage et privat lån på flere millioner og sælge alle sine medarbejderaktier i virksomheden Unity for at betale skat. Eller Casper Christiansen fra Penneo som har betalt 159% i skat af sine medarbejderaktier.

De planlagte ændringer ift. iværksætterpakken af ligningslovens § 7P hjælper ikke de mange medarbejderaktionærer hvor ligningslovens §28 er anvendt. Her betales skatten ved udnyttelse af tegningsretterne og ikke ved realisering af en gevinst.

Vi bør have et princip om, at ingen iværksættere eller medarbejdere skal risikere at betale på mere end 100% skat, og hvis en urealiseret gevinst forsvinder, så skal for meget indbetalt skat udbetales.

Vi har hørt argumentet om, at regeringen ikke ønsker at lave en lovændring, som har virkning med tilbagevirkende kraft. Dette vil dog kun være tale om lempelser og en retfærdig behandling af dem som blev fanget af utilsigtede skatteregler.

Vi gør opmærksom på at i 2017 blev der vedtaget en lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.). Den vedtagne lov havde tilbagevirkende kraft til og med indkomståret 2008.

FBV ønsker at vækstbørser i Danmark er et attraktivt sted for vækstvirksomheder at rejse kapital og et attraktivt sted at investere. Økosystemet omkring børsnoteringer af vækstvirksomheder i Danmark er afgørende for at skabe en robust og markedsrettet vækstbørs. FBV arbejder for en øget professionalisering af selskabernes børsdrevne vækstrejse og for at øge investorernes tillid til markedspladsen. Det vil vi gøre ved at arbejde for en højere standard i hele økosystemet - både pre- og post-IPO, for advisors og de øvrige aktører.