FBV: Her er fire påstande og seks forslag, så flere virksomheder kan vokse sig store og forankre sig i Danmark

Kære politikere. Vi mener ikke, at den nuværende regering har taget iværksættere alvorligt. Derfor kommer vi med seks forslag til politikerne, som kan forbedre iværksætteri, vækstbørsmarkederne, beskæftigelsen og demokratisere af ejerskabet af fremtidens virksomheder. 

23. oktober 2022

Af Thomas Black-Petersen, direktør, FBV

Påstand 1:

Høj aktieavancebeskatning skaber færre arbejdspladser nu og i fremtiden

Hvorfor har vi i Danmark kun 191 børsnoterede virksomheder, når de i Sverige har 1.106? Hvorfor er kun 3,7% af den nordiske børskapital siden 2018 rejst i Danmark? Fordi en god dansk aktiekultur ikke findes, hvilket skyldes flere forhold. For det første fordi vi har en alt for høj aktiebeskatning. For det andet fordi skattereglerne er meget komplekse, reelt set asymmetriske og uigennemskuelige for menigmand. For det tredje fordi pensionsselskaberne ikke investerer i mindre noterede virksomheder. Derfor mangler der likviditet og kapital til dansk(e) vækst(aktier).

En lavere aktieskat vil give mere kapital til iværksættere og vækstvirksomheder, et bedre dansk vækstbørsmiljø og aktiekultur samt sikre arbejdspladser og beskæftigelse i fremtiden. Aktieskatten i Danmark er høj pga. hovedaktionærproblematikken*. Men der er få hovedaktionærer i Danmark og når andre lande har fundet en løsning, så må det også være muligt i Danmark.

1. Sænk aktieavancebeskatningen med mindst 10% point 
– og find en løsning på hovedaktionærproblematikken*

Påstand 2:

Lagerbeskatning af iværksætteri er en giftig cocktail

Lagerbeskatning er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Staten får muligvis et højere skatteprovenu på den korte bane, men hæmmer virksomhedernes adgang til kapital, og derved mulighederne for vækst og beskæftigelse på længere sigt.

Derfor har ingen af de andre nordiske lande indført lagerbeskatning.

Det er vanvittigt at mange iværksættere kort efter en børsnotering, skal betale en årlig ekstraskat på 22% af ikke realiserede gevinster – altså af penge de ikke har tjent. Derfor bliver mange danske virksomheder ikke børsnoteret men solgt (til udlandet) før de når at vokse sig store og forankre sig i Danmark og derfor er der i 30 år kun skabt to danske virksomheder med over 1.000 danske ansatte. Selskabsinvestorer undgår også at investere i mindre noterede virksomheder, da der er stor risiko for en skattefælde, med lagerbeskatning af aktier med store og i nogle tilfælde tilfældige kursudsving.

2. Udskyd eller fjern lagerbeskatning for iværksættere som børsnoterer deres virksomheder

3. Udskyd eller fjern lagerbeskatningen for selskabsinvestorer som investerer i aktier

Påstand 3:

Demokratiseret ejerskab giver medarbejdere andel i værditilvækst og mindsker ulighed
Demokratiseret ejerskab er med til at mindske ulighed. Medarbejderaktier kommer desværre med en risiko for, at medarbejdere ender i en skattefælde, hvor skatten er større end værdien af deres medarbejderaktier. Ligningslovens §7P skal derfor lempes yderligere, så det er lettere for startups og vækstvirksomheder at administrere og tilbyde medarbejderaktier. I praksis fravælger mange små virksomheder LL §7P pga. rigide regler. Eksisterende medarbejderaktieordninger (f.eks. LL §28) skal kunne ændres, så medarbejderen først skal betale skat, når der er realiseret en gevinst – og skatten skal altid være aktieindkomst og ikke en personbeskatning på 56%.

4. Regler for medarbejderaktier skal lempes og beskatning skal først ske, når der er en realiseret gevinst

Påstand 4:

Aktiesparekonto kan også blive en succes i Danmark

Aktiesparekonto har i Sverige skabt en folkelig aktiekultur og været med til at drive vækst og skabe nye virksomheder. Men også i Norge har aktiesparekontoen opnået stor succes med 1,9 millioner nye investorer på få år. Det skyldes fornuftige og rimelige betingelser for investorerne. Den norske løsning er simpel og letforståelig: I Norge er der intet loft for indbetalinger. Skatten betales først ved hævning fra aktiesparekontoen og der kan altså købes og sælges aktier inden for aktiesparekontoen uden betaling af skat. I Danmark er loftet for indskud kr. 102.300 årligt og skatten er 17% i form af en årlig lagerbeskatning af ikke realiserede gevinster.

5. Hæv markant eller fjern loftet for Danske aktiesparekonti

6. Fjern lagerbeskatning på aktiesparekonti – der skal først betales skat når der hæves

Noter til forslagene:

Forslag 1: Danmark har den absolut højeste aktiebeskatning i Norden og det er væsentlig årsag til manglende aktiekultur og få børsnoteringer. Sverige har en flad skat på 30%, Norge har en flad skat på 35,2% og Finland har progressiv aktiebeskatning på 30% og 34% på gevinster over DKK 223.500. Der er siden 2018 rejst DKK 270 mia. til virksomheder som blev børsnoteret i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I Danmark er der i samme periode rejst DKK 9,9 mia. Det er sølle 3,7% og kommer til at få betydning for virksomhederne og beskæftigelsen i fremtiden. 

Hovedaktionærproblemet: Aktiegevinster beskattes i Danmark på nogenlunde samme måde som løn, når selskabsskatten og den høje sats for aktieindkomstskat sammenholdes. En væsentlig lempelse af den høje sats på 42% for aktieindkomst vil føre til, at hovedaktionærer kan få en større skattemæssig gevinst ved at konvertere løn til udbytte fra selskabet. Efter 1993 blev skattesystemet indrettet for at skabe parallelitet imellem at hæve løn eller udbytte i hovedaktionær ejede selskaber. Derfor er aktiebeskatning i Danmark uhørt høj ift. vores nabolande og med synlige skadevirkninger. Derfor skal der laves en separat skattemæssig løsning for hovedaktionærer. 

Forslag 2: Det kan umuligt have været hensigten at lagerbeskatte iværksættere som børsnoterer deres virksomhed hårdere end dem som sælger deres virksomhed 

Forslag 3: Investorer som benytter holdingselskaber holder sig ofte væk fra investering i noterede vækstaktier i mindre virksomheder, fordi der er en ekstra lagerbeskatning på 22% af ikke realiserede gevinster. Derfor investeres der i unoterede selskaber, i venturefonde og store virksomheder. Investorerne accepterer ikke både høj risiko og ekstra beskatning.  

Forslag 4: Ligningslovens §7P er for rigid og §28 har for stor risiko for, at medarbejdere havner i en skattefælde hvor den beregnede skat er højere end værdien af deres aktier. Reglerne for §7P skal lempes så det er lettere for virksomheder at etablere medarbejdersaktieprogrammer og medarbejdere må aldrig risikere at betale skat af penge de ikke har tjent.

Forslag 5: Hverken Norge eller Sverige har loft på aktiesparekonti. Finland har et loft på DKK 375.000.

Forslag 6. Danmark er det eneste land som har indført lagerbeskatning af aktiesparekonti. Finland og Norge sker beskatning først når der hæves fra aktiesparekonto, og Sverige har en lempelig beskatning med pt. 1 % af beholdningen. I Sverige er der pt. lovforslag om, at de første SEK 300.000 skal være skattefrie.

"FBV arbejder for, at samtlige aktører i økosystemet omkring børsnotering af vækstvirksomheder støtter op om de nye noteringer. Ved at arbejde for at komme de negative myter til livs, holde et højt kommunikationsniveau og belyse alle de gode cases vil vi medvirke til at gøre børsnotering til et attraktivt og aktivt tilvalg for flere gode danske børskandidater"