FBV: Politikerne kan let løse problemet med lagerbeskatning for dem, der bygger vækstvirksomheder, og samtidig styrke det danske vækstbørsmarked

Lagerbeskatning har fået betegnelsen "skatten fra helvede" i omtale fra flere store danske medier - Og det er med god grund. Mange iværksættere har nemlig oplevet betydelige likviditetsproblemer for at kunne betale skatten.

6. september 2023

Af Thomas Black-Petersen, direktør, FBV

Flere partier, anført af Mona Juul (K), har tidligere på året fremsat et forslag om at udskyde lagerbeskatningen i nogle år for særlige ejere, iværksættere og tidlige investorer, som var med i ejerkredsen før en børsnotering. Det blev vurderet at forslaget ikke ville få nævneværdige provenumæssige konsekvenser, men det blev alligevel nedstemt i folketinget.

Skatteministeriets skøn af provenutab lider af betydelig usikkerhed

Skatteministeriet har skønnet, at en overgang for alle selskaber til realisationsbeskatning, vil medføre et varigt provenutab på 400 millioner kroner årligt efter tilbageløb og adfærd. I ministeriets skøn er der dog tale om at inkludere samtlige virksomheder som ejer børsnoterede aktier, hvor der i forslaget fra Mona Juul(V) kun er tale om en midlertidig udskydelse for særligt iværksættere i nogle år efter en børsnotering.

Ministeriet har dertil tilføjet, at skønnet er behæftet med en betydelig usikkerhed. Denne usikkerhed skyldes sandsynligvis, at ministeriet har begrænset data om, hvor meget danske selskaber betaler i aktieavanceskat, fordi virksomhederne ikke indberetter, hvor stor en andel af selskabsskatten som vedrører aktieavancer.

Vi mener, at det er uhensigtsmæssigt at ministeriets svar til forslagsstillere og til Skatteudvalget sidste år, sker på et meget usikkert skøn af provenutab og at dette skøn både omfatter alle selskaber og ikke begrænset til en periode, efter en virksomhed bliver børsnoteret. Vi mener i stedet, at problemet kan løses stort set provenuneutralt og vi håber at både Erhvervsministeriet og Skatteministeriet vil se nærmere på de to løsningsforslag vi stiller.

Flest groteske sager på vækstbørsen, som udgør 0,1% af det samlede danske børsmarked 

De fleste iværksættere, som er kommet i klemme i urimelige skattebetalinger på urealiserede gevinster, har børsnoteret deres virksomhed på ureguleret marked som f.eks. vækstbørsen Nasdaq First North, som kun udgør 0.1% det samlede danske børsmarked.

For at sætte størrelsen i perspektiv beløber samtlige danske selskaber noteret på Nasdaq First North Copenhagen sig til 4.9 milliarder kroner eller 0.1% af det samlede danske børsmarked, som udgør en værdi på 4.8 billioner kroner. Størrelsen på samtlige selskaber på Nasdaq First North svarer med andre ord omtrent til den samlede værdi af aktierne i Vestjysk Bank.

Gevinsterne, som iværksættere og tidlige investorer kan opnå på Nasdaq First North, kan derfor med rimelighed antages at udgøre 0.1% af hele børsmarkedet. Skatteministeriets skøn på 400 millioner kroner svarer derfor blot til 0,4 millioner kroner i varigt provenutab, hvilket må karakteriseres som næsten provenuneutralt.

Skal der pålægges ekstra skat på aktier på vækstbørser? 

Vil problemet med lagerbeskatning af iværksættere og få danske børsnoteringer blive løst ved at skifte til realisationsbeskatning, når der i forvejen hverken er beskatning af unoterede aktier eller for ejere med over 10% af en noteret aktie?

Hvad hvis man fuldstændig fjerner alle selskabers beskatning af aktieavancer for virksomheder noteret på multi-laterale handelsfaciliterer, som f.eks. vækstbørsen Nasdaq First North og Spotlight Stock Market.

Danmarks samlede skatteindtægter fra selskabers aktieavancer er, som tidligere beskrevet, ikke kendt. Ud af de cirka 100 mia. kroner som danske virksomheder betaler i selskabsskat er måske 10 mia. kroner aktieavancer, så vil kun 0.1% af dette vedrører aktier noteret på Nasdaq First North. Der vil så være tale om et provenutab på blot 10 millioner kroner, ved helt at afskaffe beskatningen. Det vil gøre det lettere for vækstvirksomheder at vælge en børsnoteringer og forankre virksomheden i Danmark, hvis der ikke er en ekstra skat på 22%. Så længe der er det, så vil venture finansiering være det foretrukne valg. Og det ses tydeligt i dag.

Vi foreslår derfor løse problemet med lagerbeskatning med to supplerende forslag:

A) Ensret selskabers beskatning af aktier noteret på vækstbørser, med aktier i unoterede selskaber.

De gældende regler fritager selskaber, som ejer mere end 10% eller ejer aktier i unoterede virksomheder for aktieavancebeskatning. Med forslaget vil selskaber, som ejer mindre end 10% aktier noteret på vækstbørser (multilateral handelsfacilitet), være underlagt de samme skatteregler.

Forslaget sikrer at iværksættere ikke har en stor skattemæssig risiko og ikke bliver pålagt en ekstra skat på 22%, hvis de efter en børsnotering af sin virksomhed ejer mindre end 10%. Dette vil medvirke til at flere SMV’er børsnoteres og understøtte EU's ønske om dette. Provenueffekten vil ikke være nævneværdig, og slet ikke i forhold til værdien ved at have et velfungerende dansk børsmarked.

Forslaget kræver at: Aktieavancebeskatningslovens definitionen af skattefri porteføljeaktier i § 4 C stk 1 ændres ved at slette ”eller en multilateral handelsfacilitet”

Iværksætterens skattebetaling af aktieavancerne vil herefter være 42% (når der udbetales udbytte), uden yderligere 22% lagt oveni som i dag giver en nettobeskatning på 55% for dem som tager en stor risiko som iværksættere eller investerer i vækstvirksomheder, som skal skabe fremtidens betydningsfulde danske arbejdspladser.

Iværksætterens skattebetaling af disse aktieavancer vil herefter være 42% (når der udbetales udbytte), uden yderligere 22% lagt oveni, hvilket ville give en nettobeskatning på 55% for dem, der tager den store risiko som iværksættere eller investor i vækstvirksomheder, der måske bliver betydningsfulde danske arbejdspladser.

For at undgå at større virksomheder fravælger børsnotering på et reguleret marked, foreslår vi yderligere løsning af problemet med lagerbeskatning ved:

B) Selskaber kan vælge, at aktieavancer realisationsbeskattes i mindst 7 og gerne 10 år efter børsnotering.

Dette skal gælde for regulerede børsmarkeder – og tilsvarende for vækstbørsmarkeder, hvis løsningsforslag A ikke kan vedtages.

Realisationsbeskatningen kan indføres som en undtagelse, hvor iværksættere og investorer kan ansøge om tilladelse til at bruge denne frem for lagerbeskatning på en konkret aktie.

Provenueffekten vil ikke være nævneværdig, da der alene er tale om en likviditetsforskydelse i maximalt 10 år og kun når nye selskaber børsnoteres. Det vil forøge antallet virksomheder, der bliver succesfuldt børsnoteret i Danmark og understøtte ønsket om en demokratiseringen af ejerskaber og skabe en bedre dansk aktiekultur.  

Nødvendig ændring i lovgivningen: Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 5

Sænk også aktieavancebeskatningen 

Hvis problemet med lagerbeskatning løses, vil langt flere succesfulde danske virksomheder blive børsnoteret. Det vil sikre virksomhederne forankres i Danmark og skaber danske arbejdspladser i fremtiden.

Imødekommes også en sænkning af aktieavancebeskatningen, vil det være til gavn for samfundet, da vi kan skabe et mere fungerende dansk (vækst)børsmarked, hvor flere vil have interesse i at investere i det danske vækstlag og børsmarkedet kan på den måde medfinansiere virksomhedernes vækst.

Husk også dem, som allerede er ramt af "skatten fra helvede"

Hvad med de iværksættere, som allerede har stor skattegæld eller indbetalt betydelige beløb i lagerskat, som er erstattet af et fremførbart fradrag, der nok aldrig vil kunne benyttes. Dem som ramt af en fuldstædig urimelig skattefælde.

Politikerne kan relativt enkelt sikre en retfærdig behandling af de iværksættere, som er havnet i en fuldstændig urimelig skattefælde. Enten skylder iværksætterne i dag flere penge end aktierne er værd, eller så har de indbetalt store beløb kontant, som kun kan fradrages i fremtidige indtægter.

Der bør derfor indføres en regel, som vil fungere med tilbagevirkende kraft. 

En simpel løsning kunne implementeres på samme måde som tilbagebetaling af negativ moms, ved helt enkelt at refundere den ”for meget” indbetalte lagerskat i efterfølgende regnskabsår. Dette kunne indføres med et minimumsbeløb på 100.000 kr. og gælde aktier som investorer og iværksættere ejede før børsnoteringen. Dette kan med fordel gøres som forslag B ovenfor, hvor der kan søges om realisationsbeskatning i op til 10 år efter noteringen, således at skattemæssige fradrag kan udbetales.

En anden løsning kan være en carry back-regel, hvorefter personer, der er blevet ramt af en voldsom lagerskat i år 1, kan få ændret deres beskatning i dette år, hvis de fx i år 2 og 3 hvis de får betydelige negative værdireguleringer, hvor der i særtilfælde kan ansøges om at gå 10 år tilbage, ligesom der er gældende for unoterede aktier.

Noter og kilder:

• Ureguleret marked: En multilateral handelsfacilitet, ofte kaldt vækstbørser hvor mindre virksomheder børsnoteres (optages til handel). F.eks. Nasdaq First North og Spotlight Stock Market.
  SME Growth Markets i EU:
  https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/financial-markets/securities-markets/sme-listing-public-markets_en og
  Nasdaq Grotwth Market: https://www.nasdaq.com/SME-growth-market

• Aktieavancebeskatningsloven § 4 C stk. 1: Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

• FBV Analyserapport.
  ”Er vi ved at lægge det danske børsmarked i graven?”

"FBV arbejder for, at samtlige aktører i økosystemet omkring børsnotering af vækstvirksomheder støtter op om de nye noteringer. Ved at arbejde for at komme de negative myter til livs, holde et højt kommunikationsniveau og belyse alle de gode cases vil vi medvirke til at gøre børsnotering til et attraktivt og aktivt tilvalg for flere gode danske børskandidater"