6. december 2024
FBV arbejder som forening med at styrke det danske børsmarked.
Vi ønsker at flere danske virksomheder børsnoterer sig i Danmark, forankrer sig og vokser sig større. Vi ønsker også et marked hvor flere danskere bliver medejere af de noterede virksomheder.
Samlet set kan det bidrage positivt til samfundsøkonomien og udviklingen. Det kan også ændre tendensen med at mange virksomheder forlader Danmark eller bliver opkøbt før de når at vokse sig store.
Vi har analyseret markedet og konstateret, at der er et behov for et mentor og uddannelsestilbud af fremtidige IPO kandidater.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Nasdaq Foundation ønsker at medfinansiere IPO programmet.
IPO Programme er en del af et større projekt der gennemføres af Canute by Thursday og FBV i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden. Med det nye projekt får danske virksomheder tilbud om netværksaktiviteter, tiltag vedrørende børsintroduktion og sparring med scale-ups i virksomhedsrettede forløb.
Det samlede projektet støttes med samlet 10 mio. kroner af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse over to år. Canute by Thursday vil fungere som spydspids for projektet og Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV) fungerer som program- og fagansvarlig for et IPO Academy, der har modtaget yderligere finansiering fra Nasdaq Foundation.
Vi forventer at første hold på IPO Programme starter i foråret 2025.
Du kan angive din interesse for at deltage på IPO Programme her:
https://ipo-programme.fbv.dk/.
På samme link kan du også ansøge om at blive mentor eller underviser.
Virksomheder kan ansøge om at deltage i programmet, hvis en børsnotering er en vej som overvejes inden for fem år, eller hvis virksomheden allerede er i gang med at planlægge sin notering. Vi forventer at starte de første hold i foråret 2025 og der opdeles efter størrelse på virksomheder og efter hvorvidt der stiles mod en notering på hovedmarkedet eller et SME Growth Market.
Deltagelse er relevant for forskellige typer af virksomheder. F.eks.
De to første kommer her:
1. Fordi de fleste virksomheder kun prøver en børsnotering én gang og man har kun ét forsøg til at opnå en børsnotering som både er en succes for selskabet og aktionærer - også på den lange bane.
2. Fordi det er det eneste tilbud, som drives af en non-profit forening, og hvor undervisere og mentorer fortæller det, som mange gerne ville have vidst inden de børsnoterede deres virksomhed.
Læs mere på https://ipo-programme.fbv.dk/
Udover Erhvervsfremmebestyrelsen og Nasdaq Foundation samarbejder FBV også med en række organisationer om IPO programmet. Herunder Canute By Thursday, Dansk Industri, Danske Bank, Medicoindustrien, DTU, DanBAN, KeyStones, IT Branchen, Aktive Ejere, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, m.fl.
Er I interesseret i at blive community partner? Ræk endelig ud.
Hjemmeside:
Start:
Første hold forventes starte forår 2025
Vil du med?
Støttet af:
Nasdaq Foundation og Erhvervsfremmebestyrelsen.
Copyright © FBV - CVR: 42809772