09. august 2024
Katrine Hoff
Nu er programmet for årsmødet den 9. september klart. Dagen starter med en velkomst fra Carsten Egeriis, CEO Danske Bank.
Herefter tager vi en pause fra politikken og ser på status på makroøkonomien og børsmarkedet.
Hvad sker der med økonomien i Danmark og i verden? Og hvad sker der på aktiemarkederne? Hvor diverst kan og bør markedet i virkeligheden være med forskellige typer af børsnoterede virksomheder og forskellige investortyper Las Olsen, Chief Economist, Danske Bank giver en update.
Vi har fornøjelsen af tre virksomhedscases: Better Collective A/S, Fluoguide A/S og Scandinavian Medical Solutions – hvor vi både lærer virksomhederne bedre at kende og hører mere om deres erfaringer som noteret virksomhed. Med Jesper Søgaard CEO, Better Collective, Morten Albrechtsen, CEO Fluoguide og Jens Hvid Paulsen, CEO Scandinavian Medical Solutions.
Diversitet og transparens er to af børsmarkedets store styrker. Det kommer vi nærmere ind på i panelsamtale med Rie Odsbjerg Werner, Adm. direktør, i TryghedsGruppen, Lene Skole, CEO, Lundbeckfonden med Thomas Bernt Henriksen som moderator om potentialet i at kombinere børsnoteringer med andre ejerformer.
Hvor er børsmarkedet om 5, 10 og 15 år? Regeringen ønsker at flere danske virksomheder skal børsnoteres. Skal vi have en dansk børsmarkedsreform? Nikolaj Kosakewitsch, SVP - President of Nasdaq Copenhagen og Brian Mikkelsen, Adm. direktør Dansk Erhverv deler ud af deres vision for et dansk børsmarked og hvad der kræves. For børsmarkedet skaber vi sammen.
A pro pro, at børsmarkedet skabes i fælleskab; hvad er god skik på børsen? Det tager vi hul på i panelsamtale om netop god skik, investorkultur og aktionærdemokrati sammen med Mikael Bak, Direktør for Dansk Aktionærforening, Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand Wirtek A/S, Jesper Lau hansen, professor Københavns Universitet og Simon Kirketerp, Investorredaktør - Dagbladet Børsen, hvor afnoteringer også er del af emnet.
Dagens sidste panelsamtale handler om aktieskatten og børsmarkedet, hvor Lars Andersen, Adm. direktør Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mia Amalie Holstein, Cheføkonom, CEPOS, Steffen W. Frølund (LA), MF'er. Skatteordfører, Charlotte Bagge Hansen (M), MF'er, Erhvervsordfører taler om skat, kultur og vækst – og hvordan vi gerne vil have det i Danmark og hvad der skal til for at skabe gode rammer for et dansk børsmarked.
Så skal vi selvfølgelig også kåre årets børsnoterede vækstvirksomhed. Har du en kandidat du gerne vil nominere? Så kan du gøre det her https://forms.gle/Uvr1qFLvuuBCofo6A
Deadline for nominering er mandag den 26. august 2024 og kåringen sker mandag den 9. september 2024.
Sidste års vinder var Scandinavian Medical Solutions A/S, i et skarpt finalefelt med Shape Robotics A/S som bobler og Hove A/S og Order YoYo A/S med i finalefeltet.
Fluoguide A/S fik prisen for den mest stigende aktie siden IPO.
Årsmøde 2024
Husk også at tilmelde dig til vores pre-conference, som vi holder i samarbejde med Deloitte, den kan du læse mere om her:https://fbvroundtables24.confetti.events/
Copyright © FBV - CVR: 42809772