Regeringen er kommet med det længe ventede iværksætterudspil og har taget fat hvor det gør mest ondt!

12. juni 2024, af Thomas Black-Petersen

Nu er iværksætterudspillet endelig kommet og det er rigtig godt, at regeringen tydeligvis har lyttet til iværksætterne og ambitiøst er begyndt at tage fat på at løse de problemer, som spænder ben for både iværksættere, deres medarbejdere og for Danmarks fremtidige skattegrundlag. Vi kan godt mærke, at der sidder nogle kræfter i regeringen, som har kendskab til og forståelse for iværksætternes problemstillinger.
 
Det bliver nu nogle spændende iværksætterdebatter på Folkemødet i denne uge.
 
Jeg deltog her til morgen på pressemødet på Christiansborg, hvor Erhvervsminister Morten Bødskov, Økonomiminister Stephanie Lose, Skatteminister Jeppe Bruus og Kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede regeringens udspil.

Blandt FBVs medlemmer kan vi særligt glæde os over et opgør med ”skatten fra helvede”, at regeringen vil styrke investorkulturen med en ændring af aktieavancebeskatningen, og at det gøres lettere og mere fordelagtigt at tilbyde medarbejderaktier.

Vi er i sekretariatet meget glade for, at politikerne har særligt lyttet til os, og at behovet for flere børsnoteringer blev omtalt mange gange af de fire ministre til pressemødet. At få lagerskatten med i iværksætterudspillet er et stort resultat af vores lobbyindsats som forening.

Hovedpunkter:

• Der bliver mulighed for realisationsbeskatning i fem år efter børsnotering. Vi ønsker det skal være 7 til 10 år. 
• Vi ønsker skatteneutralitet på kapitalveje - samme beskatning af iværksættere på unoterede og noterede aktier
• Vi skal ikke glemme dem, som allerede er ramt af "skatten fra helvede"
  

• Grænsen for den høje aktieskat på 42% hæves til 80.000
• Kravene til at uddele Medarbejderaktier lempes

Læs nedenfor hvad udspillet kommer til at betyde for de børsnoterede vækstvirksomheder.

Endelig et opgør med ”Skatten fra helvede”

Lagerskatten eller ”Skatten fra helvede” er en ekstraskat på 22%, der kun rammer iværksættere og investorer, hvis de via et selskab ejer under 10% af en børsnoteret virksomhed. Da beskatningen sker efter lagerprincippet har der været flere tilfælde, hvor iværksætterne er blevet opkrævet meget store skatteregninger af penge, de aldrig har tjent, men som alene skyldes, at aktiekursen har haft en stor kursstigning hen over et årsskifte. Det har gjort ekstra ondt når mange var underlagt ”lockup” perioder, hvor der ikke måtte sælges aktier eller hvis aktiekursen er faldet voldsomt efter beskatningstidspunktet.

I regeringens udspil løses problemet med ”skatten fra helvede” ved, at iværksættere kan vælge at blive realisationsbeskattet i op til fem år efter noteringstidspunktet i stedet for lagerbeskattet. Det fjerner risikoen og iværksætteren undgår at skulle sælge aktier kort efter en børsnotering for at betale skat. Det estimeres, at forslaget vil koste blot 10 mio. af indføre, fordi der kun er tale om en likviditetsforskydning i fem år og fordi der er få nye børsnoteringer. FBV har forslået 7 år og gerne 10 år, og vi kan så beregne at hvert ekstra år vil koste 2 mio. yderligere.

Fem år er utilstrækkeligt for at fjerne risikoen for iværksættere hvoraf mange ikke har et ønske om, at skulle sælge aktier fem år efter en børsnotering for at betale skat af en gevinst som kun findes på papiret. Og risikoen for at blive ramt af ”skatten fra helvede” opstår igen når lagerbeskatningen indtræder efter fem år.

Behov for skatteneutralitet på kapitalveje

Mest af alt – ønskes skatteneutralitet. For med udspillet er der nemlig stadig en ekstraskat på 22% for dem som børsnoterer deres virksomhed. Vi vil derfor fortsat arbejde mod, at der bliver skatteneutralitet på valg af kapitalveje.

Det bør ikke være forskel i beskatning af iværksættere alt efter om de børsnoterer deres virksomhed for at rejse kapital i stedet for at sælge virksomheden eller rejse venturekapital. For skatten på 22% for selskabers aktieavancer findes kun på ejerandele under 10% i børsnoterede aktier, hvor skattesatsen for unoterede er 0% uanset ejerandel.

Hvis regeringen ønsker at flere succesfulde virksomheder skal børsnoteres og derved øge sandsynligheden for en dansk forankring, så skal det ikke være den skattemæssige forskel som gør, at børsnoteringer fravælges. Vi bør ensrette selskabers beskatning af børsnoterede aktier med aktier i unoterede selskaber.

Vi foreslår at ændringen til en start kan gælde aktier noteret på vækstbørserne, også kaldet en multilateral handelsfacilitet. Vi har estimeret dette til at koste maximalt 10 mio. kroner årlig da vækstbørserne kun udgør 0,1% af værdien af det samlede danske børsmarked.

Iværksætterens skattebetaling af aktieavancerne vil herefter være 42% (når der udbetales udbytte), uden først 22% skat som i dag giver en nettobeskatning på 55% for dem som valgte en børsnotering.

Glem ikke dem, som allerede er ramt af "skatten fra helvede"

Det er uklart i udspillet, hvad der sker med de iværksættere, som allerede har stor skattegæld, som de aldrig vil kunne betale, eller har indbetalt betydelige beløb i lagerskat, som i dag er erstattet af et fremførbart skattefradrag, de nok aldrig kan benytte. Dem som er ramt af en fuldstændig urimelig skattefælde, der har været dækket af flere nyhedsmedier.

Vi mener, at regeringen relativt enkelt kan sikre en retfærdig behandling af de ramte iværksættere ved at indføre en regel, som vil fungere med tilbagevirkende kraft, men som ikke kræver lovændring tilbage i tiden. En simpel løsning kunne implementeres på samme måde som tilbagebetaling af negativ moms, ved helt enkelt at refundere den ”for meget” indbetalte lagerskat i efterfølgende regnskabsår, som netop er det realisationsprincip, der foreslås.

Ændringen af aktieavancebeskatningen vil styrke investorkulturen

Det er glædeligt, at regeringen i udspillet vil hæve progressionsgrænsen for Europas højeste aktieskat på 42% fra 61.000 til 80.000 kroner. Det er en stigning på 32% og vil være investoraktiverende og styrke en dansk investorkultur. Særligt for dem som kan investere mere end de 146.000 kroner som er maksimalt på aktiesparekontoen.

Vi ser dette som et positivt skridt på vejen, og vi anerkender at en sænkelse af skatteprocenten for aktieavancer ikke er muligt at få med i en iværksætterreform. Vi påpeger dog, at progressionsgrænsen i Finland for den høje aktieavanceskat på 34% er 223.500 kroner. Det er næsten tre gange højere end det som regeringen nu foreslår for Danmark.

Sverige har en flad aktieskat på 30% og en meget attraktivt aktiesparekonto, som har sikret at meget store beløb flyder mod opsparing i aktier og ikke som i Danmark, hvor danskerne primært investerer i pensioner og fast ejendom.

Vi håber at flere danskere vil starte med at investere i og handle med aktier og vi kommer til at se en styrket investorkultur og at flere succesfulde danske virksomheder vælger en børsnotering som plan A.

Vigtigt med medarbejderaktier, som ikke skaber en fælde

Vi kan vel alle være enige om at en effektiv skatteprocent over 100% er forkert?

Derfor er vi glade for at se at regeringen har afsat 50 mio. kroner til at justere beskatning af medarbejderaktier.

Medarbejderaktier bør være motiverende og noget som skaber værdi for virksomheder og medarbejdere. Men med de to danske regelsæt for medarbejderaktier skabes der desværre i stedet en række problemer, både fordi ordningerne er dyre og komplekse at efterleve og fordi skatten for det ene regelsæt beregnes på udnyttelsestidspunktet og ikke på baggrund af salgstidspunktet.

Det betyder i realiteten, at medarbejdere, der i flere år har arbejdet hårdt og i mange tilfælde har accepteret en noget lavere løn mod at modtage aktier/tegningsretter, pludselig skylder kæmpebeløb i skat, af penge de aldrig har haft på kontoen.

For nogle betyder reglerne, at de har betalt en effektiv skatteprocent på over 100%. Det var tilfældet for CFO Casper Christiansen fra Penneo som har betalt 159% i skat og  Nico Blier-Silvestri, der som tidligere medarbejder i Unity endte med en privat skatteregning på på 2,2 mio. kroner mere end værdien af hans aktier.  

Det glæder os at se at regeringen vil lave disse regler om. Det skal ikke være komplekst eller dyrt at tildele medarbejdere, og det skal slet ikke resultere i en effektiv skatteprocent på over 100% eller at medarbejdere havner i en situation, hvor de skal betale skat af penge, de ikke har tjent.

Thomas Black-Petersen og Katrine Hoff

FBV ønsker at vækstbørser i Danmark er et attraktivt sted for vækstvirksomheder at rejse kapital og et attraktivt sted at investere. Økosystemet omkring børsnoteringer af vækstvirksomheder i Danmark er afgørende for at skabe en robust og markedsrettet vækstbørs. FBV arbejder for en øget professionalisering af selskabernes børsdrevne vækstrejse og for at øge investorernes tillid til markedspladsen. Det vil vi gøre ved at arbejde for en højere standard i hele økosystemet - både pre- og post-IPO, for advisors og de øvrige aktører.