Der skal børsnoteres flere succesfulde danske virksomheder

- det kræver en forandring, men af hvad?

27. september 2023

Af Thomas Black-Petersen, direktør, FBV og Katrine Hoff, direktør, FBV

Vi skal fremme, at flere danske iværksættere skalerer og børsnoterer deres virksomhed i Danmark, da det skaber velfærd og danske arbejdspladser til fremtidige generationer.  

Børsmarkedet er vi fælles om; og for at vi kan skabe et mere aktivt og velfungerende børsmarked skal vi alle bidrage, og vi skal gøre tingene på en ny måde. Markedets aktører skal bidrage, men det er også nødvendigt med politiske bidrag og forbedring af vilkårene.

Der skal forandring til; og når man skal forandre noget, er det vores erfaring, at det er en god ide, at spørge sig selv om, hvad vi skal stoppe med og hvad vi skal begynde på. Vi har i forbindelse med en høring på Christiansborg set nærmere på hvad vi skal stoppe med politisk, og hvad vi skal starte med; og hvad vi derfor skal ændre i lovgivningen.

En status på børsmarkedet i Danmark

Børsmarkedet i dag: Vi beskatter dem, der bygger virksomhederne af penge, de ikke har tjent

I Danmark risikerer dem, der bygger virksomhederne, at betale skat af penge de ikke har tjent, det gælder lagerskatten og det gælder ved medarbejderaktier.

Medierne har skåret det ud i pap og når kendte iværksættere ligefrem fraråder andre at notere deres virksomhed, så er der ingen vej udenom.

Eksempelvis har Berlingske beskrevet problemet med medarbejderaktier og lagerskatten, eller skatten fra Helvede som flere iværksættere kalder den. Berlingske beskriver:

• Niels Buus skal betale 22,3 mio. kr. i skat af aktier, der kun har en værdi på 1,6 mio.
• Nico Blier-Silvestri, er havnet med en skattegæld, der vil tage ham 23 år at betale tilbage, fordi han optjente medarbejderaktier.
• Jakob Neua Nørgaard har betalt 8 mio. kr. i lagerskat, af penge han aldrig har tjent.
• Peter Holten Muhlmann fik en skatteregning på seks mio. kr. efter børsnoteringen, af penge han aldrig har tjent.

Virksomheden Penneo

Et eksempel på en virksomhed som blev noteret på en vækstbørs, er Penneo. Penneo blev stiftet i 2014 og efter seks år blev virksomheden børsnoteret. Penneo havde 27 medarbejdere og omsatte for 25 mio. kroner.

Men stigende aktiekurser i 2020 - allerede kort efter børsnoteringen gjorde, at fem af stifterne fik en skatteregning på 45 millioner kroner i lagerskat. Der var tale om skat af penge de ikke havde tjent og som medierne kalder ”skatten fra helvede”. De fem iværksættere kunne først ikke sælge aktier, fordi de var låst i 12 måneder og dernæst da de solgte aktier blev aktiekursen presset voldsomt ned, til stor skade for både virksomhedens omdømme og alle aktionærerne. En af de iværksættere er Jakob Neua Nørgaard som Berlingske har skrevet om.

I dag har iværksætterne bag Penneo betalt deres skat, de har ikke haft en gevinst og har nu et skattefradrag som ikke kan udbetales og som de nok aldrig kommer til at bruge.

Penneo har som virksomhed vist en stabil høj vækst i omsætning, er flyttet til hovedbørsen, har 120 medarbejdere og en årlig abonnementsomsætning på 80 mio. kroner.

Virksomheden Trustpilot

En anden historie er Trustpilot, som er blandt de 13 danske virksomheder der siden år 2000 har opnået Unicorn status med en værdiansættelse på over 1 mia. USD. Trustpilot er i dag noteret på London Stock Exchange med stor andel af de 1000 ansatte i Danmark.

Stifteren Peter Holten Muhlman har betalt 6 mio. i lagerskat og han fraråder nu andre at blive børsnoteret.

Virksomheden Unity og Nico Blier-Silvestri

Den mest værdifulde af de 13 danske unicorns, er virksomheden Unity, som er noteret på Wall Street i New York med en børsværdi på hele 97 milliarder kroner. Unity blev stiftet på Nørrebro og har over 8000 ansatte. Heraf blot 286 i Danmark. Og det var hos Unity i Danmark at Nico havde medarbejderaktier hvor han senere fik en skatteregning på 500.000 kroner om måneden for penge han ikke havde tjent.

Reglerne for medarbejderaktier er i dag både komplicerede og rigide. De skaber store omkostninger og problemer for vækstvirksomhederne og medarbejdere risikerer at havne i skattefælder, særligt hvis virksomheden sælges eller børsnoteres.

Medejerskab er med til at mindske ulighed og demokratisere ejerskab. Men det skal være uden skattefælder for medarbejderne.

Vi har en ekstra skat på 22% på børsnoteringer

I Danmark skal man ved en børsnotering skal betale 22% ekstra i skat, relativt til ikke at notere sin virksomhed.

Lagerskatten rammer kun en særlig gruppe og skatten afgøres ved et terningekast den sidste dag i året.

”Skatten fra helvede” er 22% ekstra skat til den som ejer under 10% af en børsnoteret virksomhed. Og det rammer iværksættere. Skatten findes slet ikke for unoterede aktier og for dem som ejer over 10%.

Fra 0% til 42% - 55% i skat på aktier

Aktieskatten i Danmark er den højeste blandt OECD lande, og den nok vigtigste ændring for Danmark er et opgør med hovedaktionærproblemet som argument for den høje danske aktieavancebeskatning.

I Norge, Sverige og Finland har man løst hovedaktionærproblemet og har derfor ikke parallelitet mellem den højeste marginalskat for lønindkomst og den kombinerede selskab- og aktieindkomstbeskatning. I de lande beskatter man ikke, dem som bygger virksomheder, børsnoterer dem og skaber arbejdspladser med 55% netto aktieskat (først 22% lagerskat, så 42%, netto 55%). En lavere aktieskat vil give mere kapital til danske virksomheder, et bedre dansk vækstbørsmiljø og aktiekultur.

Før 1991 blev en dansk iværksætter slet ikke beskattet ved salg af egen virksomhed, hvis man havde ejet aktierne i over 3 år. Det var skattefrit. Det var netop for skattemæssigt at adskille iværksættere fra kortsigtede spekulanter. I dag beskatter vi iværksættere og spekulanter ens.

Aktiesparekontoen aktiverer ikke og motiverer ikke til at investere

Der har de seneste år været en stigende interesse blandt danskere for at investere i aktier, og det er meget positivt. Men aktiesparekontoen stadig er et problem i Danmark. Der er stadig meget få danskere, der vælger en aktiesparkonto relativt til Norge, Sverige og Finland.

Det skyldes to ting: En lav grænse for indskud og lagerskat. I Norge og Finland, er der IKKE er en rabat på skatten, men aktiesparekontoen er derimod et lukket system, hvor der først betales skat når der hæves. Det er noget som motiverer og styrker en aktiekultur og derfor er der på kort tid kommet langt flere aktiesparekonti end i Danmark.

En opsummering på børsmarkedet i dag:

Samlet set har vi en række forhold og vilkår vi skal ændre på. Børsmarkedet kan samlet set beskrives ved:

• Lavt aktivitetsniveau, både i antallet af noteringer, men også ved eksempelvis antallet af danskere, der vælger en aktiesparkonto
• Iværksættere, der fraråder andre at vælge børsnotering og fordi de føler, der kastes en terning, hvorefter skatten fra helvedet uddeles
• Medarbejdere, der havner med skattegæld
• En skattestruktur, der straffer børsnoteringer
• Et regelværk, der ikke motiverer og samler os, og som også har flere eksempler på meget komplicerede og rigide regler

Fælles nationale målsætninger for iværksætteri, som samler Danmark om initiativer

Christiansborg har med en iværksætterstategi, muligheden for at samle Danmark om at arbejde fokuseret og struktureret med iværksætterinitiativer. Vi skal derfor have en række fælles nationale målsætninger for iværksætteri, der kan blive til et langsigtet fælles nationalt projekt, som samler organisationer, politikere, myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og befolkningen, og som kan give grundlag for nødvendige lovændringer for vækstlaget.

Et af målene bør være flere danske børsnoteringer. Det skal det fordi:

• virksomheder her kan få den nødvendige kapital til at udvikles
• det skaber flere arbejdspladser,
• det er en åben platform, hvor flere danske investorer kan være med,
• det øger sandsynligheden for forankring af virksomheden i Danmark

Og netop fordi det er en åben platform, og flere kan bidrage, er det også et værktøj, der kan understøtte realiseringen af flere af de andre målsætninger vi bør have for iværksætteri i Danmark særligt ift. grøn omstilling og diversitet.

Vores samlede forslag;

hvad vi skal stoppe med og hvad vi skal begynde på

1.  Der skal børsnoteres flere succesfulde danske virksomheder

2. Vi skal stoppe med at bede dem, der bygger vækstvirksomheder om at risikere at betale skat af penge de ikke har tjent.

• A) Ensret selskabers beskatning af aktier noteret på vækstbørser, med aktier i unoterede virksomheder
• B) Selskaber kan vælge, at aktieavancer realisationsbeskattes i mindst 7 og gerne 10 år efter børsnotering.
• C) Regler for medarbejderaktier skal lempes og beskatning skal først ske, når der er en realiseret gevinst
  

3. Vi skal begynde med at motivere og aktivere danskere til investere og støtte op om iværksætteri

• A) Aktieavancebeskatning skal sænkes og find en anden løsning på hovedaktionærproblemet
• B) Fjern lagerbeskatning på aktiesparekonti og hæv loftet til mindst kr. 375.000
• C) Fælles nationale målsætninger for iværksætteri, som samler Danmark om initiativer

Kilder og uddybende noter til nogle af forslagene:

• https://fbv.nu/fbv-udspil-politikerne-kan-let-l-se-problemet-med-lagerbeskatning

• https://fbv.nu/fbv-hvorfor-har-knap-2-millioner-personer

• https://fbv.nu/fbv-analyserapport-januar-2023

• https://fbv.nu/fbv-udspil-fire-p-stande-og-seks-forslag

• https://www.berlingske.dk/virksomheder/han-er-kendt-som-fyren-der-blev-roevrendt-af-skat-om-23-aar-kan-han

• https://www.berlingske.dk/virksomheder/niels-skal-betale-22-millioner-i-skat-for-aktier-som-kun-er-16
• https://www.berlingske.dk/virksomheder/serieivaerksaetter-fra-loevens-hule-efterlyser-politisk-handling
  

• https://www.berlingske.dk/virksomheder/ivaerksaetter-fik-pludselig-en-skatteregning-paa-seks-millioner-men

2-a) Ensret selskabers beskatning af aktier på vækstbørser, med aktier i unoterede virksomheder.

Da den samlede markedsværdi på vækstbørsen blot er 1 promille af hele det danske børsmarked (se tabel nedenfor), så vil det måske koste 20 mio. kroner om året at lave denne ensretning og det vil fjerne en stor forhindring for børsnoteringer og for at investere i vækstlaget. Tabet ved ikke at ændre loven kan være milliarder, fordi selskaberne flytter til udlandet.

De gældende regler fritager selskaber, som ejer mere end 10% eller ejer aktier i unoterede virksomheder for aktieavancebeskatning. Med forslaget vil selskaber, som ejer mindre end 10% aktier noteret på uregulerede markeder (multilateral handelsfacilitet), være underlagt de samme skatteregler.

Forslaget sikrer at iværksættere ikke har en stor skattemæssig risiko og ikke bliver pålagt en ekstra skat på 22%, hvis de efter en børsnotering af sin virksomhed ejer mindre end 10%. Dette vil medvirke til at flere SMV’er børsnoteres og understøtte EU's ønske om dette. Provenueffekten vil ikke være nævneværdig, og slet ikke i forhold til værdien ved at have et velfungerende dansk børsmarked.

Forslaget kræver at: Aktieavancebeskatningslovens definitionen af skattefri porteføljeaktier i § 4 C stk 1 ændres ved at slette ”eller en multilateral handelsfacilitet”

Iværksætterens skattebetaling af aktieavancerne vil herefter være 42% (når der udbetales udbytte), uden yderligere 22% lagt oveni som i dag giver en nettobeskatning på 55% for dem som tager en stor risiko som iværksættere eller investerer i vækstvirksomheder, som skal skabe fremtidens betydningsfulde danske arbejdspladser.

Iværksætterens skattebetaling af disse aktieavancer vil herefter være 42% (når der udbetales udbytte), uden yderligere 22% lagt oveni, hvilket ville give en nettobeskatning på 55% for dem, der tager den store risiko som iværksættere eller investor i vækstvirksomheder, der måske bliver betydningsfulde danske arbejdspladser.

2-b) Selskaber kan vælge, at aktieavancer realisationsbeskattes i mindst 7 og gerne 10 år efter børsnotering.

Dette skal gælde for regulerede børsmarkeder – og tilsvarende for uregulerede børsmarkeder, hvis løsningsforslag A ikke kan vedtages.

Realisationsbeskatningen kan indføres som en undtagelse, hvor iværksættere og investorer kan ansøge om tilladelse til at bruge denne frem for lagerbeskatning på en konkret aktie.

Provenueffekten vil ikke være nævneværdig, da der alene er tale om en likviditetsforskydelse i maximalt 10 år og kun når nye selskaber børsnoteres. Det vil forøge antallet virksomheder, der bliver succesfuldt børsnoteret i Danmark og understøtte ønsket om en demokratiseringen af ejerskaber og skabe en bedre dansk aktiekultur.  

Nødvendig ændring i lovgivningen: Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 5

2-c) Regler for medarbejderaktier skal lempes og beskatning skal først ske, når der er en realiseret gevinst

Ligningslovens §7P skal derfor lempes yderligere, så det er lettere for startups og vækstvirksomheder at administrere og tilbyde medarbejderaktier. I praksis fravælger mange små virksomheder LL §7P pga. rigide regler.

Eksisterende medarbejderaktieordninger (LL §28) skal kunne ændres, så medarbejderen først skal betale skat, når der er realiseret en gevinst.

Fordi medarbejderaktionærer også tager en risiko og måske aldrig får en gevinst, så skal skatten på medarbejderaktier (LL §28) altid være aktieindkomst og ikke en personbeskatning på 56%.

3-c) Vi foreslår at der besluttes et antal fælles nationale målsætninger for iværksætteri, som samler Danmark om initiativer

Vi kan samle Danmark om at arbejde fokuseret og struktureret med iværksætterinitiativer.  Her er et bud på 10 målsætninger, som sikrer velfærd og arbejdspladser til fremtidige generationer:

"FBV arbejder for, at samtlige aktører i økosystemet omkring børsnotering af vækstvirksomheder støtter op om de nye noteringer. Ved at arbejde for at komme de negative myter til livs, holde et højt kommunikationsniveau og belyse alle de gode cases vil vi medvirke til at gøre børsnotering til et attraktivt og aktivt tilvalg for flere gode danske børskandidater"